16. apr. 2019
Af Trine Larsen

TILLYKKE: Dronning Margrethe fylder 79 år

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
I dag er det dronning Margrethes fødselsdag, hurra hurra hurra....skal det lyde herfra BILLED-BLADET i anledning af majestætens 79-års fødselsdag, som fejres i Aarhus.

Solen skinner i det meste af landet, fuglene fløjter, foråret er på vej og påsken står for døren - og så er det i dag, dronning Margrethe fylder 79 år.

Fødselsdagen fejrer dronningen på Marselisborg Slot i Aarhus, hvor dronning Margrethe traditionen tro holder påskeferie. Så det bliver en festlig dag på Marselisborg, hvor alle, der har lyst, kan komme og ønske majestæten tillykke kl.12.00.

Fødselsdag med familien omkring sig

Det er to år siden, dronningen sidst fejrede fødselsdag i Aarhus, og dengang var hele familien samlet omkrig hende.

Sidste år, som var den første fødselsdag, dronningen måtte fejre uden prins Henrik ved sin side, foregik i København. Her blev dronningen, kun et par måneder efter prinsens død, omsluttet af folkets sympati og kærlighed, som sikkert har gjort dronningen glad, da hun stod på balkonen og modtog folks hyldest.

BILLED-BLADET sender direkte TV fra Aarhus

I dag den 16. april 2019, hvor dronningen fylder 79 år, er majestæten tilbage i Aarhus, og det bliver helt sikkert en dejlig dag med masser af glade besøgende i slotsparken foran Marselisborg.

Dem, der ikke er i området, kan følge dronningens fødselsdagsfejring her på www.billedbladet.dk, for BILLED-BLADET sender live fra begivenheden fra kl.11.50.

Herfra skal der foreløbig lyde et stort hjerteligt tillykke med fødselsdagen til hele Danmarks dejlige dronning.

Læs mere om: