TILLYKKE: Prins Henrik fylder 10 år

Prins Henrik og prinsesse Athena

Prins Henrik og prinsesse Athena

Foto: Martin Høien

Prins Joachim og prinsesse Maries søn kan i dag - lørdag den 4. maj - fejre sin første runde fødselsdag.

Lørdag, 4. maj 2019 - af Henrik Salling

Flaget går helt sikkert til tops på Emiliekildevej i Klampenborg, når prins Henrik fylder 10 år.

Få BILLED-BLADET leveret - hele sommeren
Klik her og se vores fine sommertilbud!

Den lille prins kom til verden på Rigshospitalet i København den 4. maj 2009 og forældrene er som alle andre forældre forundrede over, hvor hurtigt tiden dog går. For pludselig runder deres søn 10 år.

Et nyt liv

Prinsen kan se frem til et spændende år som 10-årig. I løbet af sommeren er det nemlig planen, at familien rykker teltpælene op for at tilbringe et år i den franske hovedstad Paris. Her skal prinsens far, prins Joachim, på skolebænken.

Hele to uddannelser er det meningen, at Joachim skal gennemføre inden for et år.

En ny skole i Paris

Prins Henrik og prinsesse Athena skal dog også på skolebænken. Begge børn går i øjeblikket på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Charlottenlund og når familien flytter til Paris kommer der for alvor fransk på skoleskemaet.