8. jan. 2018
Af Ulrik Ulriksen

TILLYKKE: Prinsesse Josephine og prins Vincent fylder syv år

Prinsesse Josephine og prins Vincent
Prinsesse Josephine og prins Vincent
Foto: AOP
Kronprinsparrets to yngste børn prinsesse Josephine og prins Vincent fylder syv år, og det skal naturligvis fejres. For tvillingerne er fødselsdagen helt speciel, da det er første gang, de fejrer fødselsdag som skoleelever.

Prinsesse Josephine og prins Vincent fylder syv år, og den store dag - mandag den 8. januar - kan den dynamiske duo fejre sammen med såvel deres familie som de mange skolekammerater på Tranegårdskolen.

Josephine og Vincent har budt os på mange gode oplevelser, og især det seneste års tid har de i flere forskellige sammenhænge været i vælten sammen med deres forældre og søskende.

Glade for skolen

Tvillingerne kom til verden på Rigshospitalet og blev bare et par dage efter fødslen i hospitalsfoyeren vist frem af en stolt kronprinsesse Mary og kronprins Frederik. Siden dengang har tvillingerne beriget kronprinsfamilien liv, og sidste år var et af højdepunkterne Josephine og Vincents første skoledag.

Efter skoledag-pressemødet foran Amalienborg drog tvillingerne af sted til Tranegårdskolen, hvor de tog hul på et år i 0. klasse.

Tvillingerne til fødselsdagsfest og Færøerne

De to fødselarer har et spændende år foran sig. De skal færdiggøre 0. klasse og tage hul på 1. klasse med mere fagligt specifik undervisning på Tranegårdskolen, og så er der mange store familiebegivenheder på programmet.

Først og fremmest skal de to små være med til fejre farmand kronprins Frederiks 50-års fødselsdag den 26. maj, og så skal de i august af sted med deres forældre og to søskende prins Christian og prinsesse Isabella til Færøerne.

Læs mere om: