
To tog udfordringen op med julehjerterne: Margrethe og Frederik

Det har længe været en tradition, at det danske kongehus på de sociale medier deler små julede film i løbet af december.
Denne december foreslog kongehusets kommunikationsafdeling den kongelige familie at lave en film, hvor hele familien flettede julehjerter.
Det fortæller kommunikationschef for det danske kongehus, Nina Munch-Perrin, i TV 2's dækning af nytårstalen, "Godt nytårs Danmark: Mens vi venter på kongens nytårstale".
Idéen kom sig af, at der sidste år blev produceret en video, hvor kong Frederik flettede julehjerter i Den Gamle By - og viste, at det altså ikke er noget, han har gjort ret meget tidligere, fortæller hun.

De sagde nej tak
Men kun to tog udfordringen op: Kong Frederik og dronning Margrethe.
- Nogen tog udfordringen op og sagde: “Den tager vi!”. Og kongeparrets fire børn sagde nej tak til juleflet – de ville hellere lave et kagehus, fortæller Nina Munch-Perrin.
Du kan se eller gense videoen her: