Trine Dyrholm fejret af dronning Margrethe

Trine Dyrholm

Trine Dyrholm

Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET

Dronning Margrethe var på plads og med til fejringen, da Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn udnævnte skuespilleren Trine Dyrholm, som årets Æreshåndværker 2018.

Onsdag, 16. maj 2018 - af Trine Larsen

Skuespiller Trine Dyrholm modtog både kongeligt håndtryk og anderkendelse ved den fornemme udnævnelse til Årets Æreshåndværker 2018, for dronning Margrethe overrakte Trine Dyrholm æresprisen.

Udnævnelsen skete ved en storslået ceremoni på Københavns Rådhus, hvor man også fejrede årets 73 dygtige nyuddannede håndværkere. De fik under festlighederne overrakt medaljer for deres svendestykker og legater for godt 1 million kroner.

Trine Dyrholm bevæget over pris

Årets Æreshåndværker, der var dagens sidste udnævnelse, er en pris der gives til en personlighed, der IKKE er uddannet håndværker, men som besidder de samme egenskaber, som en dygtig håndværker, og som samtidig har ydet en stor indsats, ikke alene inden for sit felt, men også for Danmark.

Det må Trine Dyrholm siges at leve op til, og det var da også en bevæget æreshåndværker, der modtog den fornemme udmærkelse af dronning Margrethe.

Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET

Trine Dyrholm og dronning Margrethe

Dejligt med anerkendelse

- Jeg er meget beæret over udnævnelsen til Årets Æreshåndværker, og det er med stor stolthed, at jeg modtager denne fine hæder på en aften, hvor så mange talentfulde håndværkere også bliver hyldet. Vi har store forventninger til jer, smilede Trine Dyrholm, der foruden æresbeviset og det kongelige håndtryk, også modtog en sølvmedalje, som er magen til den højeste udmærkelse, de nyuddannede håndværkere fik.

- Det er ALTID dejligt at få anerkendelse, så det betyder også rigtig meget for mig, sagde Trine Dyrholm, der havde taget sin storesøster, Helle Dyrholm, og sin mor, Lisbeth Dyrholm, med til begivenheden for at kunne dele den dejlige dag med familien - som hun kærligt hyldede i sin takketale.

Derefter deltog Trine Dyrholm, hendes mor og søster i en lille reception med dronningen, inden de deltog i en middag på Moltkes Palæ sammen med inviterede gæster og med Haandværkerforeningen i Kjøbenhavns formand, malermester Per Vangkjær i spidsen.

 

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik