Læs også
Stort tillykke til Mary og Frederik: Dejlig bryllupsdag i Fredensborg
Her i Danmark er de fleste rørende enige om, at kronprins Frederik er en sand "Prince Charming", men den opfattelse deles også udenfor landets grænser.
Således blev kronprins Frederik nemlig beskrevet i en artikel fra Hello Magazine for nyligt.
Anledningen var kronprins Frederik og kronprinsesse Marys bryllupsdag den 14. maj, hvor de kunne fejre 16 år som ægtefæller.
Det britiske ugeblad mindedes bryllupsdagen med en række fine billeder af de mange rørende øjeblikke.
"Frederik var en sand Prince Charming i sin militær-uniform", skrev Hello Magazine blandt andet, ligesom kronprinsesse Marys fantastiske bryllupslook også fik stor ros.
Kronprinsens smukke tale til bruden blev også fremhævet i artiklen og blev betegnet som "forbavsende romantisk".