Annonce
29. okt. 2025
Af Maria Hoang

Var ikke til at overse på den røde løber: Dronning Mary afsluttede statsbesøg i glamourøst grønt look

Dronning Mary.
Dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Dronning Mary afsluttede statsbesøget i Letland i et elegant, grønt look.

Tirsdag var hun i rødt, og onsdag var hun i grønt.

Om dronning Mary har taget forskud på julefarverne, står hen i det uvisse, men sikkert er det, at Mary ikke var til at overse, da kongeparret onsdag eftermiddag holdt returarrangement på det nationale museum for kunst i Riga.

Dronning Mary tog sammen med kong Frederik og præsident Edgars Rinkēvičs mod de 100 inviterede gæster, og hun stod som flot kontrast mod den røde løber i sit grønne jakkesæt, som er fra italienske Alberta Ferretti.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-29/_HAN2847.jpeg
Dronning Mary, kong Frederik og præsident Edgars Rinkēvičs.
Foto: Hanne Juul

Til jakkesættet havde Mary sat en enkelt, sort top, og looket blev fuldendt med funklende øreringe og broche med smaragder, der var et perfekt match til jakkesættet.

Sidst, vi så det grønne jakkesæt, var tilbage i december 2024, da dronning Mary overværede pigekorets julekoncert i DR's koncertsal.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-29/20241215-MR-Dronning-Mary---Pressefotograf-Mikael-Rieck_5.jpg
Dengang bar Mary en smuk grøn bluse – ligeledes fra Alberta Ferretti – til sit jakkesæt.
Foto: Mikael Rieck

Mere om: