27. sep. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Veloplagt dronning Margrethe tog kegler i Oslo: Her har især vi danskere nok noget at lære!

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Ritzau/Scanpix
For dronning Margrethe var det skønt at være tilbage i aktion efter et par dage med corona. Dronningen holdt en markant tale ved fornem gallamiddag i Oslo mandag aften.

Dronning Margrethe modtog mandag eftermiddag Nordens Sprogpris, som Majestæten fik overrakte af sin veninde dronning Sonja.

Dronning Margrethe holdt fantastisk tale

Mandag aften var der gallamiddag i anledning af prisoverrækkelsen, og til gallamiddagen på Grand Hotel i Oslo gik dronning Margrethe på talerstolen.

- Der er blandt de nordiske folk en stærk følelse af samhørighed. Vi sætter pris på hinanden og holder af at komme på besøg hos hinanden og tage del i hinandens liv. Vi føler, at vi forstår hinanden og har tillid til hinanden, sagde dronningen blandt andet i sin tale og fortsatte.

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Ritzau/Scanpix

– Dette forhold styrkes og vedligeholdes, fordi sproget i de tre skandinaviske lande udspringer af samme kilde. Vi kan tale på vores eget sprog, når vi er sammen, fordi vi øser af det samme forråd af ord. Jeg kan stå her og tale på dansk og glæde mig over at blive forstået, lød det fra Majestæten, der også kom ind på, at der er forskelle i de tre skandinaviske sprog, og derfor kan der opstå visse problemer, når danskere, svenskere og nordmænd kommunikerer med hinanden.

Vi danskere har noget at lære

– Fordi der er forskelle, er der også sprogforbistringer, især når unge skandinaver mødes. De slår gerne over i engelsk, men det er en skam, for alle er dårligere stedt i samtalen, når ingen får lov til at være hjemme i sit eget modersmål, kom det fra dronning Margrethe, der lige nåede at leverede en kærlig og velklingende opsang til sine landsmænd og -kvinder fra Danmark.

– Det kræver lidt, både af dem, der taler, og af dem, der lytter, men det kan lade sig gøre! Især, hvis man er omhyggelig med udtalen. Her har især vi danskere nok noget at lære, sagde dronningen, der understregede, at der er så meget at vinde ved at gøre sig umage med at forstå hinanden.

En dybfølt tak

Dronningen rundede talen af med en dybfølt tak:

“Den fælles sprogforståelse i Norden har altid ligget mig på sinde, og det er derfor med stolthed og ydmyghed, at jeg i dag kan takke for modtagelsen af Nordens Sprogpris.”

Læs mere om: