7. okt. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Vi sender live fra Christiansborg: Kongeparret og dronning Margrethe ankommer til Folketingets åbning

Både kongelige og politikere deltog i åbningen.
Video: Jesper Sunesen
Annonce
Med kongelig deltagelse fejres demokratiet, når Folketingets åbning markeres på fornem vis. Vi sender fra klokken 11.30 live fra Christiansborg, når kongeparret og dronning Margrethe ankommer til den særlige markering.

Den første tirsdag i oktober markerer starten på et nyt folketingsår, og traditionerne er mange på den særlige festdag for demokratiet i vores kongerige.

Abonnement på BILLED-BLADET

Dagen i dag indledes med gudstjeneste i slotskirken, og derefter er der kongeligt besøg på programmet.

Annonce

Det hele kulminerer med statsministerens åbningstale og valg af Folketingets ledelse.

Vi sender fra klokken 11.30 live, når kong Frederik og droning Mary samt dronning Margrethe og prinsesse Benedikte ankommer til Rigsdagsgården, hvor de bliver modtaget af medlemmer af Folketingets præsidium.

Folketingsåret åbner officielt klokken 12.00.

Kongeparret skal synge

Det første møde ledes af Folketingets længst siddende medlem, som igen i år er Pia Kjærsgaard.

Annonce

Ved åbningen sidste år indførte Folketingets formand, Søren Gade, en helt ny tradition med at slutte mødet af med nationalsangen.

Den fine tradition fortsætter i år, hvor Lungekoret PUST fra Hvidovre Musikskole synger ”Der er et yndigt land” sammen med kongeparret, droning Margrethe, prinsesse Benedikte og Folketingets 179 medlemmer.

Mere om: