Vi sender live i dag: Dronning Margrethe til festlig begivenhed med store følelser
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
OBS: Liveudsendelsen er nu afsluttet, men sammendraget kan ses øverst i artiklen.
Klokken 11.00 ankommer dronning Margrethe til sin første officielle opgave efter tronskiftet, og det bliver festligt, når dronning Margrethe indvier Prins Henriks Skoles nye bygninger på Frederiksberg.
Vi sender fra klokken 10.50 live fra den særlige skole på Frederiksberg, hvor der er lagt et herligt program for den royale æresgæst.
Dronning Margrethe skal blandt andet afsløre en buste af prins Henrik, og det bliver en meget følelsesladet oplevelse.
Dronning Margrethe nyder herlig dag i lyse omgivelser
Der er også forberedt musikalsk underholdning for dronning Margrethe og alle andre, der er med til skolefesten.
Prins Henrik indvilgede i 1989 i, at skolen kunne bære hans navn.
Prins Henriks Skole blev grundlagt i 1954 og er en dansk privatskole.
Skolen tilbyder elever i alderen 3 til 18 år en skolegang med undervisning på fransk i et rummeligt, flersprogligt miljø med højt fagligt niveau, samt muligheden for at tage studentereksamen.
Prins Henriks Skole har i dag mere end 750 elever og flere end 40 forskellige nationaliteter.
Skolen flyttede den 1. november 2023 til nyopførte, moderne, lyse og funktionelle lokaler med optimale rammer for læring.