21. jan. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Vi sender live i dag kl. 13.10: Se kongeparret og dronning Margrethe ankomme til Aarhus Domkirke

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Ankomst til festgudstjeneste i anledning af tronskiftet
Der bliver fuld damp på kedlerne på Store Torv i Aarhus, når kongefamilien ankommer til festgudstjeneste i domkirken. Vi sender ifølge planen live fra klokken 13.10 fra gæsternes og kongefamiliens ankomst til den flotte markering af tronskiftet.

Livesendingen er forbi. Se eller gense sendingen i videoen øverst i artiklen.

For kong Frederik og dronning Mary og den øvrige kongefamilie venter en helt og aldeles uforglemmelig dag i Aarhus, hvor tronskiftet markeres med en festgudstjeneste i domkirken klokken 14.00.

Kongeparret får fantastisk modtagelse ved domkirken

Der er lagt op til en historisk og festlig dag i Aarhus, hvor kongefamilien blandt andet skal køre i kronebilerne fra Marselisborg Slot til Aarhus Domkirke.

Kongefamilien anført af kong Frederik og dronning Mary ventes at ankomme til Store Torv og domkirken ca. 13.55.

Vi sender ifølge planen live fra klokken 13.00 fra gæsternes og kongefamiliens ankomst til kirken, og vi skal inden festgudstjenesten tale med nogle af de særligt inviterede gæster til festgudstjenesten.

Og så glæder vi os naturligvis til at tage imod kongeparret og dronning Margrethe samt prinsesse Benedikte, som ifølge kongehusets officielle programoversigt deltager i gudstjenesten.

Forhåbentlig er der også et par andre kongelige profiler med i domkirken, hvilket vil gøre den royale ankomst til domkirken til et af søndagens højdepunkter.

Reaktioner på kongeparrets store dag

Efter festgudstjenesten sender vi ifølge planen live klokken ca. 15.00 fra kongeparrets afgang fra domkirken, og vi kommer med reaktioner på den store dag for kong Frederik og dronning Mary samt dronning Margrethe.

Læs mere om: