7. sep. 2019
Af Trine Larsen

VIDEO: Dronning Margrethe blandt puder, dyner, håndboldstjerner og skolebørn

Dronning Margrethe fik en ny dundyne og hovedpude, da majestæten besøgte Jysk i Flensborg, hvor dronningen også scorede gaver til alle børnebørnene.

Der var vist ikke lagt nogen ært under under madrasserne, da dronning Margrethe besøgte Jysk’ europæiske hovedkvarter nær Flensborg, og den prøve har majestæten også for længst bestået. Men ellers var dronningens dage i Slesvig-Holsten noget nær et eventyr.

Således også den sidste dag, hvor drronning Margrete blev budt velkommen på Risum Skole, en af mindretallets skoler i Sydslesvig med 36 elever.

Her optrådte eleverne for dronningen og et lille glimt fra forestillingerne kan ses i videoen her.

Dyner og håndboldstjerner

Da dronningen besøgte skolen skete det i regnvejr, som tog til indtil solen tittede frem netop som dronningen skulle besøge Jysk’ senere på dagen.

Her fik majestæten først en ny dundyne og hovedpude, efter at dronningen var blevet introduceret til forskellen på danske og tyske soveværelser af administrerende direktør Jan Bøge og direktør Aage Nielsen

Dronningen mødte også de tre populære håndboldspillere, Lasse Swan, Simon Hald og Anders Zachariassen, der alle spiller i Flensborg Handewitt, der har Jysk som hovedsponsor.

I videoen kan du se, hvad dronningen scorede fra de tre populære spillere, der havde gaver med til alle dronningens otte børnebørn.

I videoen kan du også se, hvilket uvejr dronningen måtte forcere, for pligten kaldte ved næst program og dronningen ikke ville skuffe ved at komme for sent.

Læs den store reportage fra dronningens ankomst til Flensborg i BILLED-BLADET nr. 36, som er på gaden nu og glæd dig til endnu flere sider om dronningens besøg i Slesvig-Holsten i BILLED-BLADET nr. 37, der er på gaden torsdag d. 12. september.

Læs mere om: