1. jun. 2016
Af af Trine Larsen

VIDEO: Dronning Margrethe overrasker med håndtryk i Nakskov

Dronning Margrethe overaskede ved personligt at hilse på mange af de fremmødte på kajen i Nakskov, da hun tog hul på årets første del af sommertogtet.

Der blev udråbt et leve for dronning Margrethe, så snart hun trådte ned fra kongeskibet Dannebrog på havnen i Nakskov.

Det var direktør i statsforvaltningen Helle Haxgard, der ledte an i hyldesten til dronning Margrethe, som også fik blomster overrakt af borgmester Holger Schou Rasmussens snart ni-årige datter, Nora, inden Den Kongelige Livsgardes musikkorps spillede.

Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse

Der var mødt mange borgere op for at byde dronning Margrethe velkommen til det sydlige Danmark, og dronningen kvitterede med at give sig ekstraordinær god tid på kajen.

God tid til at hilse på

Normalt tillader tidsplanen ikke dronningen at hilse på alt for mange mennesker, men i Nakskov var det anderledes. Rigtig mange stod med blomster, som de fik lov at overrække dronningen, og rigtig mange ville også gerne hilse på majestæten.

Dronningen gav hånd til adskillige på kajen, hun vinkede ivrigt og smilede stort, når børnene råbte 'Hej dronning Margrethe', mange iført gule pap-kongekroner.

Efter den varme velkomst på kajen var der officiel velkomst i Havnebygningen.

Læs mere om: