VIDEO: Dronning Margrethe smilede til alle på en svær dag i Fredensborg
Midt i en meget svær tid fandt dronning Margrethe smilet frem. Dronningen viste sig offentligt for første gang efter prins Henriks død, da hun onsdag eftermiddag gik ud for at se på de mange blomsterhilsner fra lokale borgere i Fredensborg. Med styrke, overskud og stor værdighed tog dronning Margrethe hul på sørgeperioden efter sin elskede prins Henriks død tirsdag aften.
En helt særlig oplevelse
Dronningen spadserede over slotspladsen og kom med et smil hen til de mange smukke blomster, der prydede brostenene ved Livgardens vagtstue på slottet. Det var en helt særlig og overraskende oplevelse for alle at se dronningen komme ud foran borgerne midt i den sorgfulde og svære periode for hele den kongelige familie.
Læs i denne uges udgave af BILLED-BLADET om prins Henriks sidste tid på Fredensborg, hvor dronningen og den øvrige nære familie var samlet omkring deres elskede familiemedlem.