12. jul. 2015
Af af Trine Larsen

VIDEO: Dronningen: Jeg glæder mig til at opleve Grønland igen

Få minutter efter at være ankommet til Upernavik efter et tre dages besøg i det nordlige Grønland, fortalte dronning Margrethe om sine oplevelser.

Dronning Margrethe var ualmindelig veloplagt, da hun lørdag eftermiddag ankom til den vestgrønlandske by Upernavik. Her ventede prinsgemalen på kongeskibet Dannebrog, hvor han havde overnattet og kun ventede på at dronning skulle slutte sig til ham.

Da dronningen ankom, havde mange af byens borgere fundet vej til havnen, og de så regenten i fuld firspring gå ombord på Dannebrog, mens hun vinkede glad. Dronningen gik storsmilende sin mand i møde. Sammen gik de ned i salonen, og så kunne man tro, at den 75-årige majestæt havde lyst til at hvile sig efter den strabadserende rejse rundt i det nordlige Grønland.

Men oplevelserne havde tilsyneladende fyldt dronningen med energi, for hun inviterede kort efter den tilstedeværende presse ombord på Dannebrog for at sætte ord på oplevelserne.

Både dem hun allerede havde fået og dem, hun så frem mod at skulle dele med prinsgemalen de kommende 11 dage i Grønland.

Læs den store reportage fra regentparrets togt på torsdag i BILLED-BLADET.

Læs mere om: