25. aug. 2015
Af af Ulrik Ulriksen

VIDEO: Engageret kronprinsesse Mary: Meget vigtigt, at man kan sætte ord på sine følelser

Kronprinsesse Mary præsenterede undervisningsforløbet ”Kærlig Talt”, som skal støtte unge i at skabe trygge relationer til hinanden og understregede, at vold aldrig er løsningen - så det er vigtigt at kunne sætte ord på sine følelser.

Kronprinsesse Mary var morgenens helt store profil på Guldberg Skole på Nørrebro i København, og den royale stjerne fik en varm modtagelse af de mange skoleelever, hun skulle tale med ved arrangementet med et overordentligt vigtigt emne på dagsordenen.

LÆS MERE: Kronprinsesse Mary talte om vold med tysk TV-personlighed

Kronprinsesse Mary kæmper for at forebygge voldelige kæresteforhold

Sunde og trygge relationer er omdrejningspunktet i et nyt undervisningsforløb til folkeskolens ældste elever.” Kærlig Talt” hedder forløbet, som skal lære de unge at håndtere svære følelser og i sidste ende forebygge, at de unge ender i voldelige kæresteforhold.

I hver eneste folkeskoleklasse sidder en til to elever, som ender i et voldeligt parforhold, før han eller hun er fyldt 24 år – statistisk set. For unge mellem 16 og 24 år, der har haft en kæreste, har 7,4 procent af de unge kvinder og 4,8 procent af de unge mænd været udsat for en eller flere former for kærestevold.

Undervisningsforløbet "Kærlig Talt", som Mary Fonden og Center for Familieudvikling står bag med økonomisk støtte fra Ole Kirks Fond, skal støtte unge i at skabe trygge relationer til hinanden. I forløbet får elever i udskolingen mulighed for at sætte ord på svære følelser og øve sig i at håndtere dem med respekt for egne og andres grænser.

SE BILLEDERNE: Marys lækre sommerstil

Vold er aldrig vejen frem

Kronprinsessen gjorde alt, hun kunne for at få formidlet sit og Mary Fondens vigtige budskab, at vold aldrig er vejen frem – heller ikke i et kæresteforhold. Og de unge tog imod budskabet, der blev serveret effektivt og venligt af kronprinsessen som frontfigur for Mary Fonden. Mary satte sig ned med blandt andre Haura, 14, og Akacia, 15, fra 9.d og talte om projektet.

- Ambitionen med ”Kærlig Talt” er, at eleverne bliver så gode til at sige fra på en ordentlig måde, at det bliver et værn mod kærestevold. Ved at begynde allerede i udskolingen fanger vi eleverne på et tidspunkt, hvor de fleste har oplevet svære følelser, men mange endnu ikke har haft en kæreste. Vi giver dem et kærligt skub i retning af at skabe et solidt fundament for at udvikle sunde relationer til både kærester og venner gennem hele livet, siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

På denne morgen på Nørrebro var det mere end nogen andre kronprinsesse Mary, der gav de unge de vigtige redskaber.

Kronprinsessen talte helt fortroligt og følsomt med dem om teenageres udfordringer med kærligheden og med sociale relationer i øvrigt.

Alle var vilde med Mary, der også svarede på spørgsmål om den svære kærlighed og om den vold, der alt for tit følger i kølvandet på kærligheden, som det kan ses i videoen øverst.

Det var alt i alt en kronprinsesse i topform, som de unge på Guldberg Skolen oplevede på den helt særlige dag.

VIDEO: Kronprinsesse Mary og Ellen Hillingsø tog hul på modeugen

Læs mere om: