Mandag, 25. november 2019 — af Marianne Singer

VIDEO: Kronprinsesse Mary strålede i julerødt til festkoncert med kronprinsen

Kronprinsesse Mary var smuk og elegant i en rød velourkjole, da hun og kronprins Frederik var æresgæster ved en stor festforestilling i Polens hovedstad Warszawa.

Kronprinsesse Mary var sammen med kronprins Frederik aftenens absolutte stjernepar, da de sammen var æresgæster ved en stor festforestilling i kultur- og videnskabspaladset Palac Kultury i Nauki i Polens hovedstad Warszawa.

Iklædt en raffineret julerød velourkjole tiltrak kronprinsesse Mary sig alles beundrende blikke, mens også kronprins Frederik havde valgt den røde farve til sit slips og dermed matchede sin smukke hustru flot.

Perfekt afslutning

Det store show med både danske og polske indslag var den perfekte afslutning på en lang og travl dag, der begyndte kort før middag og sluttede ved aftentid.

Koncerten var arrangeret af blandt andre Det Danske Kulturinstitut for at understrege det kunstneriske samspil, der er mellem Danmark og Polen.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan
Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig? Klik her og læs hvordan

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var i Polen som Danmarks fornemme repræsentanter ved markeringen af 100-året for de dansk-polske relationer.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden