28. feb. 2019
Af Ulrik Ulriksen

VIDEO: Kronprinsesse Mary sejlede til prisfest i Operaen

Til et stort arrangement i Operaen i København ankom kronprinsesse Mary med stil ombord på den royale chalup. Mary sejlede fra Amaliehaven til Operaen i strålende solskinsvejr.

Kronprinsesse Mary gjorde fra start til slut en god figur, da hun var æresgæst til en helt særlig prisfest i Operaen i København. Mary forestod uddeling af EliteForsk-priserne sammen med uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers.

Kronprinsessen i smuk rød kjole

Kronprinsessen ankom med stil til Operaen. Mary blev i den royale chalup sejlet fra Amaliehaven til Operaen i det skønneste solskinsvejr. Kronprinsessen var i elegant rød kjole og havde en lys frakke over skuldrene, så hun kunne værne sig mod en lidt kølig brise. Ved kajen tog den otteårige blomsterdreng Storm og minister Ahlers imod kronprinsessen, som herefter gik indenfor i varmen.

Mary sejlede hjem

Uddannelses- og forskningsministeriet uddeler årligt EliteForsk-priser til de førende forskere inden for deres felt med det formål at skabe opmærksomhed omkring forskning i Danmark. EliteForsk-prisen blev første gang uddelt i 2007. Priserne blev overrakt med et smil af kronprinsessen, der ovenpå en vel overstået begivenhed forlod Operaen for at spadsere til den ventende chalup, som herefter sejlede Mary tværs over havnebassinet og hjem til Amaliehaven og Amalienborg.

Læs mere om: