VIDEO: Prins Christian og prins Vincent spillede bold med hundene i slotsparken

Se også:

Et par friske prinser og tre hunde sørgede for en del af underholdningen i Gråsten slotspark, hvor det meste af den kongelige familie hyggede sig på en gråvejreftermiddag.

Gråsten Slot gør noget helt særligt ved de danske kongelige, der altid er særligt afslappede i de perfekte rammer i sommerens Sønderjylland.

Det var tydeligt at se og mærke til årets sommerfotografering i parken ved slottet.

Til den traditionelle seance i år bestod det blåblodede drømmehold af regentparret, kronprinsparret og deres fire børn, prinsesse Alexandra af Berleburg og grev Jefferson med deres to børn samt en trio af royale vovser.

SE BILLEDERNE: Hunden er de kongeliges bedste ven

Kronprinsparret var veloplagt

Dronning Margrethe mente, at det trods tungt regnvejr og gråsorte skyer hele formiddagen var en skøn dag, og prinsgemalen tog sig godt af det internationale pressekorps med masser af fotografer og var med til at sørge for, at alle fik gode billeder.

Kronprinsparret og deres børn var også veloplagte.

Især prins Christian og prins Vincent var på dupperne, da der skulle leges med de kongelige hunde, mens prinsesserne Isabella og Josephine sammen med kronprinsesse Mary og kronprins Frederik så på.

Prins Vincent sparkede til hundebolden

Prins Vincent sparkede med sit venstreben til hundebolden, så den rullede af sted over grønsværen til stor glæde for hundene.

Prins Christian sørgede med et kraftfuldt kast for, at tennisbolden fløj lidt længere væk, så hans firbenede frænder kom på overarbejde.

Både børn, voksen og hunde havde det herligt i haven.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden