VIDEO: Regentparret lagde til kaj i Aarhus
Ombord på kongeskibet Dannebrog kom regentparret på valgdagen sejlende til Aarhus.
Her holder de sommerferie på Marselisborg Slot indtil 9. juli, hvor de skal på besøg i Grønland.
Ankomsten til Aarhus Havn forløb uden større postyr, og kun de to spejdere, Christian og Simon fra Delfinerne i Egå, var mødt frem med deres fane.
– Det var meget venligt, bemærkede majestæten til de to standhaftige spejderdrenge, der også fik en lille snak med prinsgemalen, inden regentparret sammen med deres gravhunde blev kørt op til slottet.