VIDEO: Rørt prinsesse Benedikte ankom i karet
Prinsesse Benedikte kunne slet ikke skjule sin glæde og bevægelse, da prinsessen mandag aften den 29. april kørte over Amalienborg Slotsplads i karet, trukket af fire heste fra den kongelige staldetat. Mere end 100 mennesker havde taget opstilling på Amalienborg for at se de kongelige med 75-års fødselaren i spidsen.
Dronningen tog imod sin søster
Da prinsessen kørte ud fra sit palæ i kareten råbte folk "TILLYKKE TILLYKKE" og vinkede og tiljublede prinsessen. Kareten kørte rundt om Saly's Rytterstatue på slotspladsen og over til Christian VII's palæ, hvor dagens vært, dronning Margrethe tog imod sin søster med det kærligste kram.
Indenfor ventede godt 100 venner, lillesøsteren ronning Anne-Marie og døtrene, prinsesse Nathalie og prinsesse Alexandra.
Se videoen med prinsesse Benediktes ankomst til sin 75-års fødselsdag - rørende øjeblikke.