Video: Se dronningen forlade slottet i guldkaret

De morgenduelige københavnere, der krydser Amalienborg slotsplads for at komme på arbejde, fik fredag morgen lidt ekstra til at vågne på. Den normalt lidt søvnige slotsplads myldrede nemlig med heste og liv, for dronningen var på vej ud på sin traditionelle tur i guldkaret for at holde nytårskur for Danmarks tre øverste rangklasser.
Nytårskuren foregår på Christiansborg slot, så det var ikke kun publikum på Amalienborg slotsplads, der fik glæde af synet af regenten i karet, men også københavnere langs den øvrige del af ruten.
Videoen herunder er indsendt til BILLED-BLADET af en morgenfrisk københavner.