16. jan. 2023
Af Sofie Nymand

Vidner om deres nære relation: Dronning Margrethe med en sidste hilsen til kong Konstantin

Dronning Margrethe under begravelsesceremonien i Athen
Dronning Margrethe under begravelsesceremonien i Athen
Foto: Ritzau Scanpix
Ved kong Konstantins begravelse lå der en smuk krans fra dronning Margrethe. Den fik en fremtrædende plads i katedralen.

Allerede som teenager fandt dronningens søster Anne-Marie sin store kærlighed.

Den fandt hun i kong Konstantin, der i en periode var konge i Grækenland.

Den 10. januar gik han bort, og mandag bliver han begravet under stor bevågenhed fra Metropolis-katedralen i Athen.

Som en sidste rørende hilsen havde dronning Margrethe en krans til sin svoger, der i 59 år var gift med hendes lillesøster.

Kransen fik en fremtrædende plads helt oppe ved kisten.

På kransens bånd stod der ”Daisy” – dronningens kælenavn, som hun kun kaldes af den nærmeste familie.

Dronningens sidste hilsen med det ene ord fortæller derfor meget om Margrethes nære relation til kong Konstantin.

Læs mere om: