2. dec. 2021
Af Marie Krakau

Vidste du det? Disse instrumenter spiller kronprins Frederik

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik.
Foto: Dan Mariegaard
Frederik er en yderst musikalsk kronprins.

At kronprins Frederik er en mand, der er glad for musik, kommer vist ikke bag på mange.

Til sit bryllup citerede han Lars H.U.G.-klassikeren "Mon de kan reparere dig", til Smukfest 2018 overraskede han alle, da han pludselig dukkede op på scenen under en Nephew-koncert og i forbindelse med udgivelsen af portrætbogen "Under Bjælken" blev der på musik-streamningtjenesten Spotify offentliggjort playlisten "Under bjælken - Kronprins Frederik", som indeholdt flere end 150 sange, der har været med til at forme kronprinsens liv.

Kan spille flere instrumenter

Det er ikke kun som ivrig lytter, at Frederik udfolder sin kærlighed til musikken.

Han spiller både klaver og guitar, og har tidligere givet udtryk for, at han ønsker, at hans børn også skal kunne spille et instrument.

BILLED-BLADETs kongelige julekalender

Dette er låge nr. 2 i BILLED-BLADETs julekalender.

Fra d. 1.-24. december er der kongelig julekalender på billedbladet.dk. Her kan du hver dag læse et nyt kongeligt fun fact som dette.

Glæd dig til i morgen, hvor vi åbner næste låge.

Læs mere om: