13. maj. 2022
Af Lene Skriver Bak

Vild weekend venter prinsesse Alexandra

Prinsesse Alexandra.
Prinsesse Alexandra.
Arkivfoto: Hanne Juul
Prinsesse Alexandra kan se frem til noget af en weekend, når kalenderen rammer juni.

Prinsesse Alexandra får lidt at se til i begyndelsen af juni.

Den allerførste sommerweekend byder nemlig på to kæmpestore begivenheder for den dansk-tyske prinsesse, der er prinsesse Benediktes ældste datter.

Hjemme på Egeskov Slot, hvor prinsesse Alexandra bor med sin mand, grev Michael, kan man efter to års corona-aflysninger endelig holde Heartland Festival igen.

Fra 2. til 4. juni vil slottet summe af liv, når festialens omfattende program, der byder på live-samtaler, de såkaldte talks, samtidskunst, masser af musik og gastronomi, skal afvikles.

Samme weekend, nærmere bestemt lørdag d. 4. juni, bliver prinsessens storebror, prins Gustav, endelig gift med sin elskede Carina, som han har været kæreste med i 19 år, men endnu ikke har kunnet gifte sig med på grund af en bizar pasus i sin farfars testamente.

Prinsesse Alexandra og grev Michael må sandsynligvius overlade festivalafslutningen til andre gode kræfter og rejse til Berleburg for at fejre hendes bror og nye svigerinde på deres store, lykkelige dag.

Læs mere om: