21. nov. 2023
Af Marianne Singer

Yderst sjældent salg: Nu kan du købe kostbart sølv, der har tilhørt dronning Margrethes tipoldefar

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Lars H. Laursen
I begyndelsen af december kommer sjældne og kostbare kongelige sølvgenstande under hammeren hos Bruun Rasmussen i Lyngby.

Hvis man er vild med det kongelige, kan man se frem til snart at kunne byde på bemærkelsesværdige kongelige genstande hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Ifølge en pressemeddelelse fra auktionshuset kommer der den 6. december en større samling af unikt kongeligt sølv på auktion, deriblandt genstande ejet af dronning Margrethes tipoldeforældre, kong Christian IX og dronning Louise.

Fornemt sølv

Det drejer sig om fire store kandelabere (flerarmede lysestager, red.) og to glaskander med sølvmonteringer, alle med kronede monogrammer, der oprindeligt tilhørte kong Christian IX (1818-1906) og dronning Louise af Danmark (1817-1898), kendt som "Europas svigerforældre", samt et middagsbestik fra prins Gustav af Danmark (1887-1944), dronning Margrethes farfars lillebror.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-21/1_chefekspert_martin_borg_med_et_kongeligt_dansk_saet_pa_fire_kandelabre_af-_solv_a_michelsen_kbh_1882-1.jpg
Martin Hans Borg, der er chefekspert i kongelige samlerobjekter hos Bruun Rasmussen, ses her med fire store kongelige kandelabere i sølv af A. Michelsen. Kandelaberene er fra 1882. Tidsmæssigt stammer kandelaberne fra de såkaldte Fredensborgdage, hvor kongeparret var værter for familiebesøg fra både Rusland, Storbritannien og andre dele af Europa.
Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner
https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-21/monogram_rosenborg_-et-kongeligt-saet-pa-fire-danske-kandelabre-af-solv.-a.-michelsen-kbh.-1882.jpg
Det fornemme kongelige monogram på kandelaberene.
Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner

De fire kandelabere var senere ejet af kongeparrets barnebarn, prinsesse Dagmar, lillesøster til kong Christian X.

Gik i arv

Efterfølgende kom de til nevøen, arveprins Knud af Danmark og hans familie.

Kandelaberne er samlet vurderet til 300.000-400.000 kr.

Kongelige glaskander

De to engelske kongelige glaskander monteret med sølv blev fremstillet hos Heath & Middleton i Birmingham til kong Christian IX og dronning Louise i 1892.

Kanderne har en ganske særlig kongelig betydning, da de i lige linje har tilhørt tre danske konger med deres dronninger og senere arveprins Knud af Danmark. Kanderne vurderes til 30.000-40.000 kr.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-21/et-par-kongelige-kander-af-glas-med-montering-af-solv.-heath-middleton-birmingham-1892-1893.jpg
De to glaskander med sølvmonteringer, der har tilhørt kong Christian IX og dronning Louise af Danmark.
Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Kongens mønster

Det flotte middagsbestik fra prins Gustav af Danmark, der også kan købes på auktionen:

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-21/_kings-pattern_-et-kongeligt-dansk-middagsbestik-af-solv-til-36-personer.-a.-michelsen-kobenhavn-1918_0.jpg
Med på auktionen er også dette danske middagsbestik af sølv til 36 personer, fremstillet hos A. Michelsen i 1918. Det er foræret som udstyr til prins Gustav af Danmark, lillebror til kong Christian X, af prinsens mor. Bestikket er i det meget populære engelske ”King’s Pattern” – kongens mønster. At det netop blev dette mønster, viser med al tydelighed i hvor høj grad dronning Lovisa af Danmark fulgte tidens internationale strømninger. Prins Gustav benyttede det kongelige middagsbestik på Egelund Slot frem til sin død, og han testamenterede det til sin nevø, arveprins Knud af Danmark.
Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner
https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-21/monogram_kings-pattern_-et-kongeligt-dansk-middagsbestik-af-solv-til-36-personer.-a.-michelsen-kobenhavn-1918_.jpg
Det fornemme kongelige monogram på sølvbestikket.
Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Gået i arv

Hele den kostbare samling arvede senere arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde, forældre til blandt andre grev Ingolf af Rosenborg, hvor det blev brugt på Sorgenfri Slot ved Lyngby frem til arveprinsessens død i 1995.

Samlingen blev sidenhen erhvervet privat fra dødsboet.

Dansk fremstillet

Der er tale om sølv, der primært er fremstillet hos kongelig hofleverandør og ordensjuveler A. Michelsen.

De udbudte kongelige genstande kommer på Bruun Rasmussens Liveauktion for Møbler, kunsthåndværk og tæpper den 6. december klokken 15.00 i Lyngby.

”Sølvets proveniens fra blandt andre ”Europas svigerforældre”, kong Christian IX og dronning Louise af Danmark, er bemærkelsesværdig. Hertil er det primært sølvarbejder fra A. Michelsen, der er højt anset og forbindes med en helt særlig prestige. Tilsammen betyder det, at samlingen af sølv er historisk interessant og af høj kvalitet. Det er sjældent, at vi kan udbyde sølv af dén karakter på auktion, hvor det nu kan erhverves til et privat hjem,” fortæller Martin Hans Borg, chefekspert i kongelige samlerobjekter hos Bruun Rasmussen.

Læs mere om: