3. maj. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Det er fantastisk! Prinsesse Marie fik en stærk oplevelse

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Som protektor for Epilepsiforeningen deltog prinsesse Marie mandag i fejringen af Danmarks specialhospital for epilepsi, Filadelfia, i anledning af 125-års jubilæet i år. I løbet af besøget fik prinsessen flere stærke og også gode oplevelser.

Prinsesse Marie var som protektor for Epilepsiforeningen mandag eftermiddag med til fejringen af Danmarks specialhospital for epilepsi, Filadelfia, i anledning af 125-års jubilæet i år.

Ved ankomsten blev prinsessen modtaget med blomster af Olivia Alberg, som blev opereret som 18-årig og nu er fri for epileptiske anfald.

Prinsessen holdt tale

Den efterfølgende jubilæumsfejring blev indledt med en tale af prinsessen, der også fik lejlighed til at besøge hospitalets Neurofysiologiklinik, hvor patienterne blandt andet udredes gennem måling af hjernens elektriske aktiviteter.

På afdelingen mødte prinsesse Marie 10-årige Stinne Holm, som er indlagt til EEG, hvor man observerer hjernesvingninger.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho9780_1.jpg
Foto: Martin Høien

Dybt rørt af stærk oplevelse

Prinsessen fortalte os om den stærke og også på mange måder dejlige oplevelse, hun fik ved jubilæumsbesøget specialhospitalet.

De mange indtryk og historier rørte prinsessen dybt.

- Jeg mødte som altid nogle meget inspirerende unge mennesker, som fortalte mig deres historie, og det er fantastisk, hvad man kan gøre i dag for at gøre deres liv nemmere. Det var en dejlig oplevelse, sagde prinsessen blandt andet.

Læs mere om: