11. jun. 2020
Af Malan Joensen

Aldrig set før: Det gjorde dronning Elizabeth for første gang i denne uge

Dronning Elizabeth.
Dronning Elizabeth.
Arkivfoto: MEGA
Sammen med sin datter prinsesse Anne talte dronning Elizabeth med omsorgspersoner via video-opkald.

Coronakrisen og det medfølgende krav om selvisolation har betydet, at mange har skullet finde nye måder at arbejde hjemme på. Således også de kongelige.

Her har video-opkald vist sig at være en særdeles effektiv måde at holde møder på, og der er sågar blevet åbnet hospitaler af kongelige via denne kommunikationsform.

Muligvis har dronning Elizabeth, 94, også holdt møder med sin stab og familie over video-opkald fra sin isolation på Windsor Castle, men i denne uge prøvede hun for første gang at bruge video-opkald til at tale med repræsentanter for en velgørenhedsorganisation.

Det skriver Hello Magazine.

Sammen med sin datter prinsesse Anne, der er præsident for Carers Trust, deltog dronning Elizabeth i et tyve minutter langt videomøde med forskellige folk fra organisationen og brugere af den.

Carers Trust støtter og hylder alle de, der ulønnet plejer et familiemedlem eller en ven, der er handicappet, syg eller sårbar - fysisk såvel som mentalt. Alene i Storbritannien mener man, at der er syv millioner mennesker, der står for at pleje og yde omsorg til én af deres nærmeste, der er alvorligt syg, handicappet eller ældre.

For mange af deltagerne gjorde det et stort indtryk, at dronning Elizabeth deltog i mødet, der som udgangspunkt kun skulle have haft royal deltagelse af prinsesse Anne.

I slutningen af mødet sagde dronningen:

- Det har været meget interessant at lytte til alle jeres fortællinger, og jeg er meget imponeret over, hvad I allerede har opnået. Jeg er meget glad for, at jeg kunne være med i dag.

Se et rørende sammendrag af det historiske video-opkald på kongefamiliens egen instagram - klik her.

Læs mere om: