21. apr. 2020
Af Christinna Braun

Britisk kongehus deler opskrift på royale fødselsdagskager: Se den her

Dronning Elizabeth. 
Dronning Elizabeth.
Foto: MEGA
I anledning af dronning Elizabeths 94-års fødselsdag deler det britiske kongehus en opskrift på de flotteste royale chokoladekager.

Selvom corona-krisen har lagt en dæmper på fejringen af dronning Elizabeths 94-års fødselsdag den 21. april, er hun sikkert blevet forkælet med en konditorkage i dagens anledning.

En af de kokke, der har arbejdet for dronning Elizabeth, har tidligere fortalt, at monarken er særligt glad for kiksekage, men det er dog en anden kage, det britiske kongehus har valgt at dele med befolkningen på dagen, hvor regenten fylder år.

Pyntet med krone og blomster

På kongehusets Instagramprofil The Royal Family løfter de nu sløret for opskriften på nogle lækre og flotte chokolade cupcakes, som de kongelige konditorer står bag.

De lækre chokoladekager er blandt andet pyntet med flotte farver, krone, blomster og bogstaverne ”EIIR”, der står for Elizabeth 2. Regina.

Se billederne af kagerne og få opskriften ved at klikke her.

Læs mere om: