Alle venter i spænding: Meghan og Harry taler ud

Meghan og Harry

Meghan og Harry

Foto: Ritzau/Scanpix
Prins Harry og Meghan kan om et par uger opleves i et stort tv-interview. Alle venter nu i spænding på interviewet. Også prins Harrys royale familie.

Det blev for nylig meldt ud, at prins Harry og hans Meghan medvirker i et stort tv-interview om et par uger.

Meghan fortæller om sit nye liv

Meghan vil ifølge mediet Vanity Fair blandt andet fortælle om, hvordan det var at blive en del af det britiske kongehus, og hun kommer også ind på, hvorfor hun ville have afstand til det royale etablissement.

Kongehuset er informeret

Det britiske kongehus er naturligvis blevet gjort opmærksom på det kommende interview, og ifølge engelske medier som Mirror venter den royale familie i spænding på indholdet af interviewet.

Det er den amerikanske tv-station CBS, som vil vise det angiveligt 90 minutter lange interview med Meghan og Harry den 7. marts.

Oprah Winfrey
Foto: Ritzau/Scanpix

Oprah Winfrey

Det er superstjerne-værten Oprah Winfrey, der skal stille spørgsmålene til Harry og Meghan.

Livet i USA og drømme om fremtiden

På programmet i løbet af interviewet vil private detaljer om Harry og Meghans ægteskab og velgørenhedsarbejde være at finde, og der vil desuden blive stillet skarpt på det celebre pars oplevelse af konstant at være i mediernes søgelys.

Der vil også blive god tid til at tale om parrets syn på hverdagen i USA, fremtidsplanerne samt Meghans graviditet med parrets barn nummer to.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden