Britisk kongehus med usædvanlig besked: 98-årige prins Philip siger tak
Dronning Elizabeths mand prins Philip gik på pension fra sine kongelige pligter i 2017, da han var 96 år, og siden dengang har prins Philip holdt sig i baggrunden.
Det kom derfor også som en overraskelse, da det britiske kongehus meldte ud på et Instagramopslag på deres profil The Royal Family, at prins Philip ville takke dem, der arbejder for at holde samfundet i gang under corona-krisen.
- Da vi nærmer os ”World Immunisation Week” (en global folkesundhedskampagne, red.), vil jeg gerne anerkende det vigtige og presserende arbejde, som så mange udfører for at tackle pandemien; dem i de medicinske og videnskabelige erhverv, på universiteter og forskningsinstitutioner, alle arbejder for at beskytte os mod COVID-19. På vegne af os, der er i sikkerhed hjemme, vil jeg gerne takke alle nøglemedarbejdere, der sikrer, at infrastrukturen i vores liv fortsætter; personalet og de frivillige, der arbejder med fødevareproduktion og distribution, dem, der holder post- og leveringstjenester i gang, og dem, der sikrer, at affaldet bliver stadig samlet.