Tirsdag, 22. februar 2022 — af Marianne Singer

Da prins Harry var i Danmark: Se hvilke danske kongelige tog imod

Det seneste besøg fra en højprofileret britisk kongelig var i 2017, da prins Harry var på et officielt besøg i Danmark. Dengang bød dronningen og prins Joachim velkommen.

Tirsdag kommer hertuginde Catherine på sit første officielle solo-besøg til Danmark.

Her tager dronningen og kronprinsesse Mary varmt imod den britiske kongelige.

Stadig del af kongehuset

Senest der var kongeligt besøg fra det britiske kongehus var i oktober 2017, da prins Harry besøgte Danmark.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Se de skønne billeder af prins Harry i Danmark i toppen af artiklen

Dengang var han stadig medlem af det britiske kongehus og havde ikke forladt det endnu.

Dronningen og prins Joachim tog imod

Ved prins Harrys besøg var det dronning Margrethe og prins Joachim, der bød prinsen varmt velkommen.

Første stop i programmet var en audiens hos en glad og smilende dronning Margrethe på Amalienborg.

Mødte Medina

Og så fik han besøgt KPH Innovation House og Game Denmark på Enghavevej, hvor han også fik hilst på de mange fremmødte, der stod udenfor.

Også sangerinden Medina var så heldig at møde prinsen under en reception på restaurant Nimb i Tivoli.

Vigtigt punkt

Et af de helt vigtige punkter for prinsen på hans første officielle besøg i Danmark var mødet med krigsveteraner på Svanemøllens kaserne, deriblandt nogle af de danske deltagere fra krigsveteranstævnet Invictus Games.

Invictus Games er en slags olympiske lege for psykisk og fysisk skadede krigsveteraner, som prins Harry er initiativtager til.

Her deltog også prins Joachim.

Sidst men ikke mindst blev der også tid til et hyggeligt besøg hos Lagkagehuset på Strandvejen i Hellerup.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden