Derfor deltager Meghan ikke i prins Philips begravelse
Prins Harry er fløjet til Storbritanninen fra sit hjem i USA, for at kunne deltage i sin farfar, prins Philips, begravlse. Harrys hustru, Meghan, er derimod blevet hjemme af sikkerhedsmæssige årsager.
Hertuginde Meghan er gravid med parrets andet barn, og hun bliver hjemme i Californien i USA sammen med sønnen Archie, på knap to år.
Ønskede at deltage
Ifølge The Independent har en talsmand fra Buckingham Palace udtalt, at hertuginden havde gjort alt hvad hun kunne for at have mulighed for at deltage, men hun blev af sin læge anbefalet ikke at rejse grundet graviditeten.
Det er derfor prins Harry, som vil repræsentere familien under begravelsen, der grundet covid-19-restriktionerne blot vil have deltagelse af 30 nøje udvalgte gæster.
Prins Harry ankom søndag til Storbritannien.
Harry, Meghan og Archies kærlige hilsen
Få dage efter prins Philips bortgang d. 9. april, kunne man på prins Harry og hertuginge Meghans organistation Archewells website læse en lang og bevægende kærlig hyldest og hilsen til prins Harrys afdøde farfar.
I den skrev Harry og Meghan bl.a. "Du vil blive dybt savnet, men altid husket - af nationen og af verden. Meghan, Archie og jeg (og din fremtidige oldedatter) vil altid have en særlig plads til dig i vores hjerter".