7. mar. 2018
Af Marianne Singer

Derfor elsker folk Meghan Markle

Meghan Markle
Meghan Markle.
Foto: AOP
Selv om Meghan Markle endnu ikke er kongelig, topper hun allerede en liste over de mest populære kongelige. Kun overgået af hendes forlovede

Allerede kort efter forlovelsen med prins Harry sidst i november tog Meghan Markle på sin første, officielle opgave sammen med sin forlovede.

Sidenhen har den tidligere "Suits"-skuespiller været ude på flere kongelige opgaver sammen med prins Harry, hvor parret er blevet modtaget af begejstrede menneskemængder.

Topper med prins Harry

Meghan Markles store indsats ser ud til at have gjort indtryk på folk.

Ifølge magasinet Hello! topper Meghan Markle sammen med prins Harry en ny meningsmåling over de britiske kongelige, som folk nemmest kan identificere sig med.

Og det selvom Meghan Markle endnu ikke er kongelig.

Hertuginde Catherine også på listen

Prins Harry ligger på førstepladsen med 32 procent, mens Meghan følger lige efter med 29 procent.

Derefter kommer prinsesse Beatrice og prins Philip efterfulgt af hertuginde Catherine med 13 procent af stemmerne.

Jordnær feminist

Grunden til Meghan Markles popularitet er ifølge meningsmålingen VoucherCodesPro.co.uk, at hun tidligere har været en del af det offentlige billede som skuespiller, virker jordnær og er feminist.

Prins Harry og Meghan Markle skal giftes på Windsor Castle den 19. maj.

Meghan Markle sammen med prins Harry:

https://imgix.billedbladet.dk/21.33726845.jpg
Foto: AOP

Læs mere om: