29. mar. 2022
Af Marie Krakau

Derfor er prins Harry ikke med til prins Philips mindehøjtidelighed

Prins Harry.
Prins Harry.
Arkivfoto: Mega
Prins Harry er ikke tilstede ved hans bedstefar, prins Philips, mindehøjtidelighed.

Europas kongelige er samlet i Westminster Abbey i London tirsdag d. 29. marts, hvor dronning Elizabeth er vært ved en mindehøjtidelighed for hendes afdøde mand, prins Philip. Et elsket og vigtigt familiemedlem mangler dog: prins Harry. Det skriver flere britiske medier.

Prins Philip gik bort 9. april 2021 på Windsor Castle, 99 år gammel. Prins Philip, der var født prins af Grækenland og Danmark, blev begravet fra St. George's Chapel i Windsor d. 17. april.

Kun den allernærmeste familie var grundet strenge corona-restriktioner til stede ved den bevægende begravelse, heriblandt hans barnebarn, prins Harry.

Prins Harrys hustru hertuginde Meghan og deres søn Archie, var blevet hjemme i Californien i USA, da Meghan var højgravid med datteren Lilibeth, opkaldt efter dronning Elizabeth.

Tirsdag afholder dronning Elizabeth mindehøjtidelighed for sin afdøde mand, hvor Europas monarker er inviteret til Storbritannien, hvor de fra Westminster Abbey kan sørge i fællesskab og mindes prins Philip, som de ikke kunne det i 2021.

Dronning Margrethe skal deltage i mindehøjtideligheden ligesom hendes royale fæller fra bl.a. Sverige, Holland og Spanien også er blandt de internationale, kongelige gæster.

Harry og Meghan kommer ikke

Til stede vil naturligvis også være den britiske kongelige familie. Det bliver dog uden prins Harry og hertuginde Meghan, der allerede på forhånd via en talsmand har fortalt, at de ikke tager til Storbritannien for at deltage.

Årsagen til dette er et længerevarende dialog mellem prins Harrys advokat og de britiske myndigheder.

Efter Harry og Meghan i 2020 officielt trådte tilbage som højtstående medlemmer af det britiske kongehus og frasagde sig bl.a. apanage og titler, får de ikke længere samme politibeskyttelse, når de er i Storbritannien, som de før fik.

For farligt

Prins Harry har tilbudt selv at betale for politibeskyttelse fra det britiske politi Scotland Yard af sig selv og sin familien.

Harrys advokat vurderer, at det ikke er sikkert for familien, hvis det er private selskabet og ikke Scotland Yard, der skal passe på dem, når de er i prinsens hjemland.

Dette ønsker har de britiske domstole nu taget stilling til, og fra dem lyder det, at man ikke kan betale sig fra ydelser hos det offentlige politi, og at prins Harry derfor må bruge et privat firma.

Af den årsag et det blevet vurderet, at det ikke er sikkert nok for Harry, Meghan, Archie og Lili at tage til London, for at deltage i mindehøjtideligheden.

Familien på fire må derfor blive hjemme i USA, hvor de har boet siden 2020.

Læs mere om: