17. apr. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Derfor må dronning Elizabeth sidde alene til begravelsen

Dronning Elizabeth
Dronning Elizabeth
Foto: Mega
For dronning Elizabeth er der en følelsesladet dag i vente. Til prins Philips begravelse må dronningen sidde alene.

Dronning Elizabeth vil i dag til prins Philips begravelse i St. George’s Chapel være sammen med sin hofdame, når Majestæten ankommer i sin royale Bentley.

Dronning Elizabeth og hofdame

Hofdamen vil dog ikke gå med dronning Elizabeth ind i kirkerummet til ceremonien.

Dette er på grund af de strenge corona-restriktioner, der kun tillader 30 deltagere i begravelseshøjtideligheden.

Dronningen vil i sin Bentley sammen med hofdamen bære mundbind.i respekt for covid-19 retningslinjerne.

Må sidde alene

Til selve begravelsen vil dronningen ifølge Medier som Daily Mail sidde for sig selv med god og sikker afstand til andre deltagere.

Indtil i dag har prins Philips båre stået i det private kapel på Windsor Castle, og i dag vil båren højtideligt og med et stort følge blive ført den korte vej til St. George’s Chapel.

Sådan kan du se begravelsen

Du kan følge begravelsen klokken 16.00 dansk tid på både TV 2 og DR 1, der bringer optakt fra henholdsvis klokken 14.00 og klokken 14.20 ifølge sendeplanen.

Læs mere om: