22. feb. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Derfor måtte rørt Charles besøge sin far på hospitalet

Prins Charles
Prins Charles
Foto: Ritzau/Scanpix
En tydeligt berørt prins Charles besøgte lørdag sin far prins Philip. Charles var den første fra den kongelige familie, som har besøgt Philip på hospitalet

For prins Charles var det lørdag meget vigtigt at besøge sin 99-årige far prins Philip, der stadig er indlagt på hospitalet i London, efter at han tirsdag gjorde sin livlæge opmærksom på, at han følte sig utilpas.

Prins Charles kørte langt

Charles tog den lange tur på to en halv time i bil fra Highgrove, Gloucestershire, til hospitalet I hovedstaden, og Charles så tydeligt berørt ud ifølge britiske medier som Hello Magazine, da han ankom til King Edward VII’s Hospital.

Snart 100 år gammel

Charles er helt sikkert en smule nervøs, da hans far, som fylder 100 år den 10. juni, sandsynligvis skal blive længere tid på hospitalet.

Prins Philip
Prins Philip
Foto: Ritzau/Scanpix

Støtte til Philip

Samtidig mener britiske medier, at Charles inden besøget lørdag ikke havde set sin far i et par måneder på grund af corona-restriktionerne.

Derfor har prins Charles haft et særligt stort behov for at vise sin far støtte og samtidig se, hvordan prins Philip har det.

Læs mere om: