Dronning Elizabeth brød gammel tradition
En hovebeklædning, der vejer næsten 1,06 kilo - og så skulle sidde med den på under en meget lang ceremoni.
Dét ville de færreste af os bryde os om. Men så kan vi jo prøve at sætte os i dronning Elizabeths sted. Den engelske monark er trods alt 93 år - og selv om hun ikke hører til dem, der oftest bryder traditioner, valgte hun i år at droppe den tunge, men imponerende Imperial-krone, da hun skulle læse regeringens politik op ved den årlige åbning af det britiske parlament. I stedet valgte hun det smukke George IV-diadem, som er en noget lettere hovedbeklædning end Imperial-kronen.
En ældgammel krone
Dronning Elizabeth var ledsaget af sin søn, prins Charles, og svigerdatteren hertuginde Camilla til den storslåede ceremoni, der i dens nuværende form stammer fra 1852.
The Imperial State Crown var dog stadig til stede ved parlamentåbningen - og stod fint på en rød fløjspude på højre side af dronning Elizabeth. Den stammer fra det 15. århundrede - og har haft sin nuværende form siden 1937. The Imperial State Crown er en del af de engeleks kronjulever - og bæres traditionelt ved kroninger og åbninger af det britiske parlament. Men i år måtte kronen altså nøjes med at "se på" .