7. nov. 2014
Af af Rikke Oberlin Flarup, royalista.com. Dansk version af Birgitte Engen

Dronning Elizabeth er landets smarteste bedstemor

Dronning Elizabeth.
Dronning Elizabeth.
Der er ikke skygge af tvivl om, at Dronning Elizabeth 2. har sin helt egen stil, og nu har en afstemning fastslået, at den 88-årige oldemor er landets smarteste kvinde over 60 år.

Hun er berømt for sin farvepalet, som ofte er holdt i pasteller, og for sine perfekt afstemte sæt, og briternes dronning kom ind på førstepladsen foran Judi Dench, som spillede Dronning Elizabeth 1. i filmen “Shakespeare in Love”, og Helen Mirren, der spillede Dronning Elizabeth 2. i filmen “The Queen”.

Læs også:
Er dette dronning Elizabeths yndlingssmykke?

Afstemningen blev foretaget af lufthavnsbutikskæden “World Duty Free”, som har spurgt flere end 1.000 briter, hvem de synes, er landets smarteste sølvhårede modeikon.

Og vi kunne ikke være mere enige. Dronning Elizabeths signaturstil med chikke, ensfarvede frakker, matchende hatte — som regel designet af Rachel Trevor Morgan — og en fin broche til at tilføje en lille smule bling gør hende til et indlysende stilikon.

Læs også:
Mærkelige gaver: Det får de britiske kongelige også

Ifølge det britiske teleselskab BT ser den samlede liste således ud:

Top 10 over stil-ikoner i Storbritannien over 60 år:

1. Dronning Elizabeth 2., 88 år
2. Skuespilleren Judi Dench, 79 år
3. Skuespilleren Helen Mirren, 69 år
4. Skuespilleren Maggie Smith, 79 år
5. Skuespilleren Joan Collins, 81 år
6. Skuespilleren Barbara Windsor, 77 år
7. Skuespilleren Julie Walters, 64 år
8. Sangerinden Cilla Black, 71 år, og modellen Twiggy, 65 år
10. Madskribenten og TV-værten Mary Berry, 79 år

Denne artikel er lavet i samarbejde med royalista.com

Læs mere om: