Dronning Elizabeth i sorg over bedste venindes død
Fredag døde 90-årige dronning Elizabeths kusine og bedste veninde, Margaret Rhodes, i en alder af 91 år.
Ifølge Hello Magazine har Margaret Rhodes stået den britiske dronning nær igennem alle årene, og de havde et godt venskab.
Over en periode førte dronning Elizabeth faktisk selv bilen hver fredag, når hun skulle ud for at hilse på sin gamle veninde.
Dronning Elizabeth er informeret
Margaret Rhodes var guddatter til kong George VI, og hun var desuden brudepige ved brylluppet mellem dronning Elizabeth og prins Philip.
Hun var datter af Lord Elphinstone og Lady Mary Bowes-Lyon, der var søster til dronningemoderen.
SE BILLEDERNE: Her har du aldrig set dronning Elizabeth før
Buckingham Palace har bekræftet, at dronning Elizabeth er informeret om Margaret Rhodes’ død.
Margaret Rhodes blev syg i november
Hoffet har dog refereret til dødsfaldet som en ”privatsag”, efter dronning Elizabeth har besøgt veninden under hendes sygdomsforløb.
Margaret Rhodes, der blev gift med forfatter Denys Gravenor Rhodes i 1950, blev angiveligt syg i november.
Ved hendes bryllup var den nu afdøde prinsesse Margaret en af hendes brudepiger.