6. jun. 2016
Af Juliane Olsen
Dronning Elizabeth kom selv med ideen til forsidebillede
Dronning Elizabeth
Foto: AOP
90-års fødselaren dronning Elizabeth pryder lige nu forsiden på magasinet Vanity Fair sammen med sine hunde, og faktisk var opstilling og motiv helt hendes egen ide.
Lige nu pryder 90-årige dronning Elizabeth forsiden af Vanity Fair sammen med sine hunde Holly, Willow, Vulcan og Candy. Nu fortæller fotografen Annie Leibovitz, at det nye private billede af dronning Elizabeth omgivet af sine fire hunde var monarkens egen ide. - Jeg blev fortalt, hvor afslappet hun er på Windsor Castle, og det var virkelig rigtigt, siger hun til Vanity Fair om oplevelsen. LÆS MERE: Dronning Elizabeth åbnede parlamentet med pomp og pragt
Forsiden udkommer i slutningen af ugen
Til trods for, at dronning Elizabeth aldrig har givet et egentligt interview, så har det altså ikke hindret magasinet i at sætte hende på forsiden. Vanity Fairs forside med dronning Elizabeth rammer de amerikanske butikker i slutningen af ugen. Billedet blev taget samtidig med, at Annie Leibovitz tog det meget roste billede af dronning Elizabeth omgivet af sine børne- og oldebørn.Dronning Elizabeth bestemte motivet
Det britiske hof har indtil videre offentliggjort tre af billederne, mens Vanity Fair har offentliggjort et. Dette billede var altså fra dronningens elskede Windsor Castle, og det var hendes eget ønske, hvem der i øvrigt skulle være med på billederne. Hun er derfor blevet fotograferet med børne- og oldebørn samt prins Philip og prinsesse Anne.Drømmer du om en gratis rejse? Klik her!