17. jul. 2020
Af Niels Burgos

Dronning Elizabeth mødes med 100-årig corona-helt

Dronning ELizabeth, Sir Tom Moore
Dronning ELizabeth, Sir Tom Moore
Foto: Mega
Fredag den 17. juli bliver 100-årige Tom Moore adlet - og dronningen vil gøre det selv

Han tog England - og resten af verden - med storm, da han med sin rollator begyndte at gå en lang tur i sin have for at samle penge ind til kampen mod corona.

100-årig Tom Moore havde håbet på nogle få tusinde kroner - det blev til næsten 250 millioner.

Første opgave længe

Englands fire år yngre dronning Elizabeth var ikke sen til at hylde den aldrende krigsveteran for hans indsats ved at tildele ham titlen "Sir" - og fredag den 17. juli sker den officielle udnævnelse.

Det har ellers været meddelt, at alle begivenheder med dronningen ville være aflyst i hele juni og juli af hensyn til smittefaren i landet - men med Tom Moore gør dronningen en undtagelse.

Det bliver hendes første officielle opgave, siden hun og prins Philip gik i iisolation, da coronakrisen startede.

Jeg havde aldrig drømt om det

Og det bliver en stor og rørende oplevelse for Sir Tom Moore. På instagram skriver han "Jeg havde aldrig drømt om, at dette skulle ske for mig. Det er sådan en kæmpe ære og jeg ser meget frem til at skulle mød hendes majestæt dronningen. Det bliver den mest enestående dag for mig".

Læs mere om: