
Dronning Elizabeth og prins Philips elskede hjem på Malta får nyt liv

Inden dronning Elizabeth blev dronning, boede hun som nygift med sin mand i Villa Guardamangia i Valletta på Malta.
Det var et af deres allerførste hjem som nygifte og et, der har betyder meget for dem.
Livet som 'almindelig flåde-hustru' og de mere bekymringsfrie dage har dronningen og prins Philip senere i livet set tilbage på med stor ømhed.
Den daværende prinsesse Elisabeth boede på Malta med hertugen af Edinburgh, som endnu ikke havde fået titel af prins, fra 1949 til 1951, mens han gjorde tjeneste på HMS Magpie.

Villaen, der er et palæ fra det 18. århundrede, har siden det kongelige par boede der, desværre fået lov til at forfalde.
Det vil den maltesiske regering nu rode bod på.
Regeringen har købt villaen, der nu skal restaureres og derefter indrettes til museum.

Efter planen skal museet indeholde udstillinger om forbindelsen mellem Storbritannien og Malta, der blev selvstændigt i 1964.
Det er planen, at villaen skal genskabes som den så ud, mens prinsessen og hertugen boede der, skriver Tatler Magazine.