9. jan. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Dronning Elizabeth skifter stil i et travlt år

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/10.5450043k.jpg
Rex
Selv om stilen måske bliver en smule mere afdæmpet, vil dronning Elizabeth stadig have kalenderen fuld af opgaver i løbet af et helt særligt år, der blandt andet byder på majestætens 90-års fødseldag.

Storbritanniens dronning Elizabeth, 89, er støbt af noget helt særligt og har sin arbejdskalender fuld af officielle opgaver i år.

I sin jule- og nytårstale sagde dronningen med stort overskud, at hun ser frem til et travlt 2016.

Fuldt program i kalender

Majestæten har sort på hvidt fuldt program i kalenderen, og så kan hun midt i det hele fejre sin 90-års fødselsdag den 21. april. Dronning Elizabeth vil dog skifte stil og tempo, når hun er på officielle opgaver. Ifølge det engelske medie Hello Magazine vil dronningen ikke arbejde mindre end før, men hun vil tage det noget roligere - og ikke udsætte sig selv for stress.

Hvad det præcis indebærer, er ikke til at sige, men det virker helt naturligt for en dronning på snart 90 år at løse de officielle opgaver uden at slide alt for meget på sig selv.

Samler energi på Balmoral og Windsor

Det ventes, at dronningen gradvist vil opholde sig mere og mere på Balmoral Castle om sommeren og også mere end tidligere på Windsor Castle.

På denne måde er det muligt at få samlet energi til at repræsentere kongehuset på de mange opgaver. Disse opgaver er i øvrigt også holdt indenfor afgrænsede perioder, så der er mere luft mellem ugerne med officielle pligter.

Hertugparret af Cambridge får mere travlt

Desuden vil andre højt profilerede medlemmer i de kongelige familie komme endnu oftere i spil end i de foregående år. Særligt prins Charles, prins William og hertuginde Catherine af Cambridge ventes at få mere at bestille for at støtte monarken.

LÆS MERE: Dronning Elizabeths bryllup genskabes

Læs mere om: