12. maj. 2020
Af Christinna Braun

Dronning Elizabeths kjoledesigner træder til: Syr uniformer til sundhedspersonale

Dronning Elizabeth
Dronning Elizabeth
Foto: MEGA
Dronning Elizabeths kjoledesigner Stewart Parvin hjælper i den pressede corona-krise ved at sy uniformer til sundhedspersonalet på et hospital.

Den britiske designer Stewart Parvin har siden 2007 designet tøj til bl.a. dronning Elizabeth, men nu kan man vist roligt sige, han har skiftet spor for en stund.

Som en storslået gestus har dronningens kjoledesigner nemlig syet uniformer til sundhedspersonalet på Frimley Park Hospital, der - lige som mange andre steder - har travlt på grund af corona-krisen. Det skriver Hello Magazine.

Glad for at hjælpe

Ifølge Hello Magazine fortalte dronningens designer om sit flotte initiativ på sin Twitterprofil, hvor han bl.a. skrev:

- Vi producerer nu sundhedsuniformer til Frimley Park Hospital… Meget glad for at komme med den lille hjælp, vi kan tilbyde til vores fantastiske sundhedssystem.

Syet kjoler til flere kongelige

Designeren Stewart Parvin har ikke kun 92-årige dronning Elizabeth som kunde. Han var nemlig også manden bag dronningens barnebarn Zara Tindalls brudekjole, da hun blev gift med Mike Tindall i 2011.

https://imgix.billedbladet.dk/zaramike.jpg
Zara Tindall i brudekjole kreeret af Stewart Parvin. Ved hendes bryllup med Mike Tindall 2010.
Foto: MEGA

Læs mere om: