7. jun. 2021
Af Marianne Singer

Efter hilsen til Harry og Meghan: Stor ros til William og Kate

Hertuginde Catherine og prins William. 
Hertuginde Catherine og prins William.
Foto: Mega
Prins William og hertuginde Catherine har fået masser af rosende kommentarer på de sociale medier efter deres varme lykønskning til de nybagte forældre, prins Harry og hertuginde Meghan.

Det vælter ind med positive kommentarer til prins William og hertuginde Catherine, efter at de har lykønsket prins Harry og hertuginde Meghan med deres nyfødte datter, som blev født i fredags.

Ifølge Daily Mail roser mange følgere Willam og Kate for at være imødekommende og være "class acts", det vil sige høflige og fair, efter et år med mange spændinger mellem Harry og Meghan og den britiske kongefamilie.

Personlig hilsen

Det er da også en dejlig personlig hilsen, som prins William og hertuginde Catherine deler på deres Instagram-profil.

"Den lykkelige nyhed om ankomsten af baby Lili er en stor glæde for os. Tillykke til Harry, Meghan og Archie," skriver prinseparret på oplaget.

Til opslaget hører også det meget smukke sort-hvide portræt af Harry og en gravid Meghan med Archie på armen, taget af fotografen Misan Harriman, der blev delt i forbindelse med meddelelsen om, at parret ventede deres andet barn.

Lilibet "Lili" Diana Mountbatten-Windsor blev født fredag den 4. juni klokken 11.40 lokal tid.

Læs mere om: