12. jul. 2018
Af Henrik Salling

Efter VM-exit: Prins William sender opmuntrende hilsen til landsholdet

Prins William
Prins William.
Foto: ALL OVER PRESS
Britiske prins William var ligesom alle andre skuffede over Englands exit fra VM, men han sender opmuntrende ord til landsholdet.

Prins William har under VM siddet klistret til tv-skærmen for at følge det engelske landshold.

Men onsdag aften måtte også prinsen acceptere, at det allerhøjest kan blive til en bronze-medalje til det engelske hold, efter nederlaget til Kroatien i semifinalen.

Skrev opmuntrende besked på Twitter

Det nedslående resultat fik prins William til tasterne og på Twitter skrev han efterfølgende:

"Jeg ved, hvor skuffet det engelske hold føler sig lige nu, men jeg kunne ikke være mere stolt af holdet og I bør holde hovedet højt. I har haft et utroligt VM, I har skrevet historie og I har givet os fans noget at tro på. Vi ved, at der kommer meget mere fra dette engelske hold. W"

Det lille W i slutningen af beskeden på Twitter betyder, det er er prins William selv, der har siddet ved tasterne.

Twitter-profilen bliver nemlig brugt til at kommunikere om det arbejde, prins William, hertuginde Kate, prins Harry og hertuginde Meghan gør, ligesom man på kontoen kan læse om deres officielle opgaver og fokusområder.

Begge prinser bruger dog også profilen, når de har noget på hjerte.

Prins William markerer med W'et, at det er ham, der står bag, mens lillebror Harry bruger et H.

Bronze-kampen mellem Belgien og England kan ses på lørdag, men finalen mellem Kroatien og Frankrig spilles dagen efter.

Læs mere om: