Elton John til prins Harry: Din mor ville have været stolt af dig
Da der for nylig blev afholdt en international AIDS-konference i London, var en af talerne prins Harry. I sin tale fortalte han om sin mors engagement i kampen mod AIDS og om den stigmatisering, som dengang herskede i højere grad end nu.
Det skriver Hello Magazine (link fjernet).
- Dengang talte hun ved flere lejligheder om stigmatisering. Det fik en stor indflydelse – også på mit liv, sagde prins Harry i sin tale.
Prins Harry: Store fremskridt
- Men takket være verdens ledere og folk som Nelson Mandela og Elton John og de modige aktivister har vi gjort store fremskridt, sagde prins Harry i sin tale og fremhævede den situation i 1991, hvor hans mor havde holdt en døende AIDS-patient i hånden. Det billede gik verden rundt.
Senest har prins Harry også opfordret verdens befolkning til at blive testet. Det blev han selv for nylig. Testen var negativ, men budskabet positivt.
LÆS MERE: Nervøs prins Harry tog HIV-test under live-udsendelse
- Så uanset om du er en mand, kvinde, homoseksuel, heteroseksuel, sort, hvid – ja, selv rødhåret, så bliv testet, var Harrys budskab.
Det fik blandt andre Elton John til at reagere:
- I dag i London gav prins Harry stigmatisering et spark bagi ved at vise verden, hvor let det er at få taget en HIV-test. Bravo, prins Harry. Din mor ville have været stolt af dig.