22. mar. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Endelig sker det: Charles og Camilla rejser udenlands

Charles og Camilla
Charles og Camilla
Foto: Ritzau/Scanpix
Prins Charles og hertuginde Camilla af Cornwall vil som de første britiske kongelige i 2021 rejse udenlands i en helt særlig anledning.

Prins Charles og hertuginde Camilla af Cornwall rejser snart som de første britiske kongelige udenlands på officiel opgave.

Anledningen til rejsen er, at Charles og Camilla skal være med til at markere Grækenlands 200 års uafhængighedsdag.

I Athen fejres den store dag med flere arrangementer, og selvom man har mange corona-retningslinjer at respektere, bliver det en fornem markering.

Charles og Camilla er inviteret

Det er den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis, som har inviteret Charles og Camilla.

Prins Charles og hans Camilla skal efter planen allerede i overmorgen den 24. Marts deltage i en reception på det nye nationale kunstmuseum i Athen.

Det kongelige par skal ifølge planen desuden deltage i en kransenedlægningsceremoni den 25. marts ved den ukendte soldats grav på Syntagma Pladsen.

Styr på sikkerheden

Det meldes klart ud, at der ved alle arrangementer er fuld fokus på sikkerheden i relation til corona-truslen.

Sidst Charles og Camilla var på officielt besøg til Grækenland var I 2018.

Læs mere om: