Eugenie og Jack: Nu har de forladt hospitalet
Den 9. februar blev prinsesse Eugenie mor for første gang, da hun fødte sin og Jack Brooksbanks lille søn. Nu har den lille familie forladt The Portland Hospital i London for at tage hjem.
Det skriver Hello Magazine, der samtidig viser billeder af de nybagte forældre i bilen på vej fra hospitalet.
Prinsesse Eugenie sidder storsmilende og vinkende på bagsædet – ved hendes side ses symbolet på det mest dyrebare. En autostol, der med al sandsynlighed indeholder prinsesse Eugenie og Jack Brooksbanks nyfødte søn.
Det er den nybagte far Jack Brooksbank, der sidder bag rattet i bilen, som forsigtig forlader hospitalet med den lille familie.
Den lille dreng, som endnu ikke har fået et officielt navn, er dronning Elizabeth og prins Philips oldebarn nr. 9, og det er prins Andrew og hertuginde Sarahs første barnebarn.
Drengen er nummer 11 i arvefølgen til den britiske trone.
Se arvefølgen i galleriet herunder.
GALLERI: Arverækkefølgen til den britiske trone (MEGA)